Barca går all-in: Vil hente Liverpool-stjerne
Liverpool har gjort det ypperligt i denne sæson, og Luis Diaz har ligeledes imponeret hos The Reds. Nu kigger Blaugrana mod Luis Diaz som sommerens potentielle store sommertransfer.
Luis Diaz nyder livet i Liverpool lige nu, og det har han da også grund til. Klubben sluttede på 1. pladsen i Champions League-ligafasen, og er lige nu på 1. pladsen i Premier League.
Den altoverskyggende stjerne har været Mohammed Salah, men Luis Diaz har også vist sig hæderligt frem med 13 mål og 3 assists i 33 kampe.
Det har ikke gået Barca forbi næsen. Ifølge Liverpool Echo skulle der være etableret kontakt mellem Barcelonas sportsdirektør Deco og Diaz' repræsentanter, og Barcelona skulle være meget interesserede i colombianeren.
Diaz' far har også tidligere været ude og bekræfte at Barcelona har været hans yndlingsklub siden barnsben, og det sågar er en drøm for ham at spille for klubben.