Barca-præsident ønsker statement ved åbning af nyt stadion: Vil præsentere stjerne
Joan Laporta drømmer om at præsentere en stor signing, når det nye stadion bliver åbnet.
Der bliver arbejdet på højtryk på Barcelonas nye stadion “Spotify Camp Nou”, og klubbens præsident Joan Laporta er også trukket i arbejdstøjet.
Præsidenten drømmer nemlig om at sende noget af et statement, når det nye stadion bliver åbnet, og det er store ting, der bliver arbejdet på i ledelsen.
Ifølge det spanske medie Sport så vil præsidenten præsentere en stor stjerne i forbindelse med åbningen af stadion, og den helt store drøm for ham er, at det bliver Erling Haaland.
Det bliver dog nok ikke helt nemt at hente den norske målmaskine, og hvis det ikke lykkes, så vil præsidenten gå efter Viktor Gyökeres eller Omar Marmoush.