Barca-præsident overrasket over Real Madrid: Man skal være respektfuld
Der blev spillet en underholdende finale i den spanske Super Cup søndag aften, hvor Barcelona trak sig ud af opgøret med en sejr på 3-2.
Det betyder også, at Barcelona kunne løfte pokalen for tredje gang på fire år, og det er efterhånden ved at være en turnering, som Barcelona er blevet vant til at vinde.
I spansk fodbold er det meget normalt, at modstanderne laver en æresport, når man har vundet en pokal, men der har været billeder fremme af, at Real Madrids angriber Kylian Mbappe fik overbevist holdkammeraterne om, at de ikke skulle lave det.
Det overrasker Barcelonas præsident Joan Laporta, at hans hold ikke fik sådan en, og han mener, det handler om respekt.
- Jeg er overrasket over, at Real Madrid ikke gav os en æresport. Man skal være generøs og respektfuld, når man vinder, og når man taber, lyder det fra ham.