Barca-profils løn kan spænde ben for klubskifte
Marc-Andre Ter Stegen blev i starten af sæsonen degraderet i Barcelona, da de købte Joan Garcia, der var tiltænkt rollen som førstemålmand i den spanske storklub.
Den tyske målmand blev dog også alvorligt skadet, og sidder derfor ude nu, men når han vender tilbage, tyder alt altså på, at det er til rollen som reservemålmand.
Der har derfor været en del spekulationer om, at han kan være på vej væk fra Barcelona til januar i jagten på spilletid frem mod næste sommers VM-slutrunde.
Der har især været rygter om, at engelske klubber var interesseret i Ter Stegen, men nu skriver TeamTalk, at en af de interesserede klubber, Tottenham, ikke regner med at forsøge at hente målmanden, da de er lidt skræmt at hans løn på 2,4 mio. kroner om ugen.
Mediet skriver dog, at en anden engelsk klub, Chelsea, viser interesse for ham, og at det kan blive en mulighed for dem at leje ham til januar.