Barca er vilde med stor stjerne - dette voldsomme krav får dem til at tvivle
Kontraktfrie spillere er altid lækkert, da det betyder, at man ikke skal betale nogen transfersum til en anden klub. Omvendt kan det også betyde, at spillere og agenter ser deres snit til at få endnu flere penge ud af det, da den omtalte transfersum ikke kommer i spil.
Det er lige, hvad der er tilfældet i sagen om Alphonso Davies, hvis kontrakt med Bayern München udløber efter denne sæson, og canadieren kan dermed skifte på en fri transfer til sommer.
Det har fået adskillige klubber til at rette blikket mod den dygtige, 24-årige venstre back. For hvor mange ser en billig transfer, fordi der ikke er nogen klub, der skal betales, så kan virkeligheden være en anden.
Mundo Deportivo skriver nemlig, at Alphonso Davies’ agent kommer med et krav om en bonus på 224 millioner kroner for at underskrive en kontrakt med en ny klub, og derudover skal Davies have en løn på minimum 90 millioner kroner årligt.
Hvis man ender med at hente Alphonso Davies på en fireårig kontrakt, vil man efter de fire år altså have betalt næsten 600 millioner kroner for en spiller, der kan hentes “gratis”.