Barcelona har holdt møder med Flicks agent
Forud for denne sæson blev Hansi Flick træner for Barcelona, og han har fået en forrygende start, da den spanske storklub ligger nummer et i La Liga, er i finalen i Copa Del Rey, og har det ene ben i Champions League-semifinalen.
Hos Barcelona er de også meget tilfredse med det arbejde, den tyske træner har lavet, og han har også stadig en enkelt sæson på sin aftale, der udløber i sommeren 2026.
Diario Sport kan i dag fortælle, at den øverste ledelse i Barcelona, heriblandt præsident Joan Laporta og sportsdirektør Deco har holdt møder med Hansi Flicks agent Pini Zahavi for at diskutere en forlængelse af kontrakten.
Barcelonas udspil skulle være en et-årig forlængelse, så aftalen gælder frem til sommeren 2027, og samtidig med en mulighed for yderligere et år. Mediet skriver, at der skal være flere møder de kommende uger.