Barcelona ville handle i Real Madrid - Men de blev afvist
Barcelona har i denne sæson haft en lidt usikker situation på målmandsposten, efter den tyske målmand Marc-Andre Ter Stegen blev slemt skadet tidligt i efteråret.
Det resulterede i, at Barcelona valgte at hente den ellers pensionerede polske målmand Wojciech Szczesny ind på en kontrakt, der gælder for resten af denne sæson, og han er det nuværende førstevalg i klubben.
Den spanske storklub er også begyndt at kigge langsigtet på målmandsposten, og hvem der skal være gardering for Ter Stegen og presse tyskeren, når han kommer tilbage.
Lige nu er der en del historier om, at de gerne vil lægge et enkelt år mere på Szczesnys kontrakt, men det er ikke den eneste mulighed, de har arbejdet på.
Fichajes skriver nemlig, at Barcelona har forhørt sig om at hente den ukrainske målmand Andriy Lunin i Real Madrid, men det blev dog afvist af rivalerne fra den spanske hovedstad.