Champions League trup indeholder debutanter og retur fra skade
Det er ingen hemmelighed, at Barcelona er hårdt ramt af skader, og det blev kun endnu værre da Dani Olmo senest pådrog sig en skade mod Girona, der holder ham ude i en måneds tid.
Da den nu står på Champions League fodbold, hvor Barca torsdag åbner deres bal med et opgør ude mod Monaco, har Barcelona igen været nødt til at tænke kreativt, for at få udtaget en fuldgod trup.
Først og fremmest er Barcas nr.10 Ansu Fati tilbage fra en skade, dermed kan han få sine første minutter under Flick. Derudover er et væld af unge La Masia spillere, der allerede har fået lidt spilletid eller en bænkplads i denne sæson, som Cuenca, Dominguez, Martin og Fort også udtaget, samt de to purunge fætre Toni og Guille Fernandez på blot 16 år. Toni blev forleden den yngste målscorer i Barca Athletic historien, og de to fætre har generelt brændt banen af for ungdomsholdet denne sæson.
Det bliver altså spændende at se om nogle af de helt unge får debut i Barcas første Champions League opgør under Flick.