Nu er den helt sikker: Han bliver i Barcelona!
Den spanske forsvarsspiller Eric Garcia har det seneste års tid udviklet sig rigtig godt hos Barcelona, hvor han er blevet en vigtig spiller på holdet.
Hans kontrakt med den spanske storklub stod dog til at udløbe efter denne sæson, og det var der flere andre klubber, der gerne ville have udnyttet til at hente ham på en fri transfer, især den franske storklub PSG.
Der har i længere tid været meldinger om, at Barcelona og Garcia arbejdede hårdt på en forlængelse af aftalen, da det var der, der var ønsket fra begge parter.
I dag er det så endelig blevet bekræftet, at der er skrevet under på en ny aftale. Garcias nye kontrakt med Barcelona løber frem til sommeren 2031, og som man kan se herunder, skabte det stor glæde hos både Garcia selv og Barcelonas præsident Joan Laporta.