Får han sin "hævn"?: Ser mig selv score mod Barcelona
Vitor Roque og Real Betis skal op imod Barcelona, som ejer den brasilianske spiller.
I januars transfervindue blev den brasilianske angriber Vitor Roque hentet til Barcelona, men han var lidt af et flop i hans første halve år i klubben.
Derfor blev han i sommerens transfervindue lejet ud til Real Betis, hvor han spiller i hele denne sæson, og her er det gået lidt bedre for ham.
Lørdag eftermiddag skal Roque og Real Betis spille på hjemmebane mod Barcelona i La Liga, og den unge brasilianer ser sig selv score i kampen, men han vil ikke juble mod Barcelona.
- Jeg ser mig selv score mod Barcelona, hvis Gud vil, for det er det, vi arbejder for hele ugen. Hvis jeg scorer, vil jeg ikke fejre det af respekt, siger Roque.