Flick kommenterer på Real Madrids fyring af Alonso
Søndagens finale i den spanske Super Cup mellem Barcelona og Real Madrid, hvor Barcelona vandt med 3-2, blev den sidste i spidsen for Real Madrid for Xabi Alonso.
Efterfølgende blev den spanske træner fyret, efter han kun havde stået i spidsen for Real Madrid i et halvt år, og det er selvfølgelig den hårde del af professionel fodbold.
Her til eftermiddag holder Barcelonas træner Hansi Flick pressemøde forud for kampen mod Racing Santander i morgen, og her satte han nogle ord på Real Madrids fyring af Alonso.
- Det er en del af fodbold, og vi kan ikke ændre det. Klubben skal tro på det, og det skal holdet også. Dem der træffer beslutningerne, skal træffe dem, og Real Madrid gjorde det på denne måde.
- Trænerjobbet er meget kompliceret, vi har mange ansvarsområder, men i sidste ende er det en del af vores arbejde, og vi er nødt til at leve med det, lyder det fra Flick.