LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Hvalsø Carlsen

Går planen i vasken? FC Barcelona med vigtigt møde på mandag

Der var en grund til, at FC Barcelona ønskede at starte sæsonen med tre udekampe på stribe.

Bliver det til noget - eller gør det ikke?

Svaret blæser indtil videre i vinden. Planen var jo, at Camp Nou igen skal lægge græs til FC Barcelonas hjemmekampe fra den 14/9, hvor Valencia gæster byen. 

Men intet er endnu afgjort. Vi skal også huske på, at der i første omgang er tale om et Camp Nou med stærkt begrænset kapacitet. Faktisk nede under 30.000 tilskuere. Og det er jo ikke særlig mange, når man tænker på, at stadionet engang kunne huse næsten 100.000.

Et afgørende møde finder sted mandag, hvor repræsentanter fra byens myndigheder, brandvæsenet, politiet og FC Barcelonas ledelse skal drøfte situationen omkring Camp Nou. 

Fokus er på, om stadion kan stå klar til at genåbne i tide til kampen mod Valencia.

Beslutningen bliver vigtig for både klubben og fansene, da en genåbning af Camp Nou vil markere et vigtigt skridt tilbage til normalen. 

Samtidig skal sikkerheden naturligvis være i top, og derfor vægter myndighedernes vurdering tungt i processen.

Det begynder for alvor at spidse til:

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Barcelonanyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder