Ingen registrering af Olmo og Victor: Barcelona giver sig selv ny deadline
Barcelona hentede både Dani Olmo og Pau Victor i sommerens transfervindue, men begge spillere blev dog kun registreret til den første halvdel af sæsonen.
Derfor kæmper den spanske storklub med at få de to spillere registreret til den sidste del af sæsonen også, men det har vist sig af være en ret svær opgave, da deres første to forsøg på det er mislykket.
Barcelona giver dog ikke op, og Mundo Deportivo skriver nu, at klubben har givet sig selv en ny deadline med lidt tid at arbejde på. Deres håb er nu, at de kan få registreret Olmo og Victor inden den 31. januar, skriver mediet.
Hvis det ikke lykkes, kan de to spillere altså opsige deres kontrakter med klubben et døgns tid før, transfervinduet lukker, og så kan de skifte klub på en fri transfer.