LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Jeppe Syndergaard Jensen

Kan følge i Rashfords fodspor: Barca vil nu have endnu en ex-United-spiller

Efter en kontroversiel exit fra Manchester United har Mason Greenwood for alvor fået gang i karrieren igen. Først gennem et lejeophold i Getafe og nu som stjernespiller i franske Marseille, hvor den 24-årige englænder igen markerer sig som en offensiv profil på højeste niveau.

I indeværende sæson har Greenwood allerede noteret sig for seks mål og tre assists i blot otte kampe for Marseille. Sidste sæson leverede han hele 22 mål og seks assists på tværs af 36 optrædener – en offensiv produktion, der nu tiltrækker opmærksomhed fra nogle af Europas største klubber.

Ifølge TBR Football har FC Barcelona udvist konkret interesse for Greenwood og skulle angiveligt have haft scouts til stede i weekenden, hvor han scorede fire mål i én kamp. Et muligt skifte til Catalonien kan derfor være under opsejling.

Skulle det blive en realitet, vil Greenwood gå i fodsporene på Marcus Rashford – endnu en tidligere Manchester United-spiller, der har taget springet fra marginalrolle i Premier League til central figur på den spanske fodboldscene.

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Barcelonanyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder