Pedri om Ballon d'Or: Foretrækker en af disse to vinder den
Pedri håber på, at en af hans to holdkammerater vinder Ballon d'Or i år.
Barcelona har gang i en ganske fin sæson både i La Liga og Champions League, hvor der er flere af holdets profiler, der personligt har vist sig godt frem.
Flere af dem bliver endda også nævnt som mulige vindere af Ballon d'Or, der skal uddeles senere på året, og her er både Pedri, Lamine Yamal og Raphinha blevet nævnt som emner.
Pedri er stolt af at blive nævnt som et emne, men den spanske midtbanespiller håber dog mere på, at det er en af hans holdkammerater, der vinder titlen.
- Normalt vinder spillere, der laver mange mål og assists. Jeg foretrækker, at Raphinha eller Lamine vinder den. Det er dem, der gør forskellen. Så længe holdet vinder titler, er jeg glad, lyder det fra Pedri.