Roonys Barca-debut har fået hans sociale medier til at eksplodere
Det er et af sommerens mere opsigtsvækkende transfers, at Barcelona har valgt at købe den unge svensker Roony Bardghji hos de danske mestre fra FCK.
Bardghji havde et enkelt år tilbage af sin kontrakt med den danske storklub, som han ikke havde interesse i at forlænge, og det udnyttede Barcelona altså til at hente svenskeren til Spanien.
Svenskeren har i flere år været udråbt til et stort talent, og der har været en del opmærksomhed omkring ham, hvor flere af de store klubber i Europa har været meldt interesseret i ham.
Efter skiftet til Barcelona har opmærksomheden omkring ham dog nået nye højder, det kan man se efter hans første kamp for spanierne, hvor han scorede i træningskampen mod japanske Vissel Kobe.
Roony Bardghjis sociale medier er efter den kamp stukket helt af, da han nu har mere end en mio. følgere på Instagram, hvilket kan ses på hans profil. Derfor kan den unge spiller altså for alvor mærke, hvor stor opmærksomhed der er i Barcelona i forhold til FCK.