Kort efter slutfløjtet bevægede spanske medier sig gennem de nyåbnede områder for at tale med dem, der netop havde set klubben vende hjem. Reaktionerne var både rørte og rå.

"Det er vidunderligt, selvom der stadig mangler lidt her og der. Det har været helt utroligt og meget emotionelt," lød det fra en gruppe fans, som knap kunne forstå, at de igen stod på Camp Nou. "Når det er færdigt, bliver det uovertruffent. Det her er en uforglemmelig nat."

En anden tilskuer, stadig tydeligt berørt, beskrev oplevelsen som noget nær surrealistisk:
"Det har været en oplevelse for mig at vende tilbage. Jeg var meget rørt efter tiden i Montjuïc og alle de kampe på fremmede stadioner. Jeg er bare glad for at have været her i dag."

En socio fremhævede de tydelige forbedringer. Særligt komforten gjorde indtryk.
"Der er nogen, der klager over pladsen, men det er faktisk rigtig godt. Sæderne er virkelig komfortable."

For mange var hjemkomsten dybt personlig. En ældre fan, der stod stille et øjeblik, før han talte, sammenfattede følelsen i én sætning:
"Man bliver rørt… Efter så lang tid er det noget helt særligt at komme tilbage."

Og ét udsagn gik igen, sagt både med et smil og med en stemme, der dirrede en smule:
"Det var allerede verdens bedste stadion – og det bliver det igen. Det er vanvittigt."

Selv med byggeriet endnu i gang stod én ting klart mellem de tusi