Stjerneagent arbejdede for misset Barcelona-handel
Lige så snart et transfervindue begynder, er der masser af rygter om nye spillere til Barcelona,hvor nogle af dem har mere hold i virkeligheden end andre.
Denne sommer har der også været en del forskellige rygter om nye spillere, og et af de navne der har været nævnt nogle gange, er Denzel Dumfries fra den italienske storklub Inter.
Det skifte er dog ikke blevet til noget, og derfor kan man med rette sætte spørgsmålstegn ved, om der overhovedet har været noget om, at Barcelona faktisk har været interesseret.
Nu skriver Diario Sport dog, at Barcelona har været meget interesseret, og at stjerneagenten Jorge Mendes arbejdede hårdt på at få Dumfries til den spanske storklub.
Mediet skriver dog, at hele handlen strandede ved, at Barcelona ikke kunne betale Dumfries' frikøbsklausul, selvom den kun er på 185 mio. kroner.