Stor interesse for Christensen: Skifter han klub i januar?
Der er en del klubber, der viser interesse for Barcelonas danske landsholdsspiller Andreas Christensen.
Andreas Christensen spillede for Barcelona i den første runde i La Liga i denne sæson, men han har ikke været i kamp siden, da han sidder ude med en skade.
Det vides endnu ikke, hvornår han er klar til at spille igen, men det store spørgsmål er måske mere, hvor længe han spiller for Barcelona endnu.
Godt nok har danskeren kontrakt med den spanske storklub frem til sommeren 2026, men der er spekulationer om, at han kan være på vej væk allerede i januar.
Blaugranagram skriver, at der er flere klubber i Premier League, der er interesseret i Christensen, og de italienske storklubber Milan, Juventus og Inter skulle også være med i kampen om ham.