Sulten 17-årig Barca-debutant: 'Jeg vil spille El Clásico'
17-årige Dro Fernandez fik en drømmeaften på Montjuïc, da han tirsdag fik sin debut i Champions League for FC Barcelona – og kvitterede med en flot assist i 6-1-sejren over Olympiacos.
Det unge offensivtalent greb chancen i Hansi Flicks startopstilling og viste prøver på det potentiale, der har fået mange til at holde øje med ham i La Masia. Efter kampen satte han ord på debuten over for BarcaBlaugranas.
– Det er en særlig dag for mig, en jeg aldrig vil glemme. Jeg har altid drømt om at spille i kampe som denne, og jeg er virkelig glad for det. [...] Jeg har et stort ønske om at spille i El Clásico, lød det fra Fernandez.
Selvom han forventes at starte på bænken i det kommende El Clásico mod Real Madrid på Bernabéu, kan den stærke indsats i Champions League meget vel have givet ham et skub tættere på spilletid i det prestigefyldte opgør.