Barcelona har planen klar for Bardghji
Der var nok mange, der var overraskede, da der pludselig begyndte at være rygter om, at Barcelona var interesseret i at hente Roony Bardghji i FCK.
Mere og mere tyder dog på, at den handel nok skal gå igennem, og der er blevet sat spørgsmålstegn ved, om den unge svensker kan gøre sig gældende i den spanske storklub.
Nu skriver Diario Sport dog, at Barcelona har en klar plan med Bardghji, og at klubbens sportsdirektør Deco har en stor tro på ham, selvom han for nyligt har siddet ude med en skade i lang tid.
Ifølge mediet er Barcelona sikre på, at Bardghji kommer til at gøre det rigtig godt i opstarten til den kommende sæson, og at han kan gøre sig så godt bemærket, at han kan spille sig ind i varmen i truppen.
Hvis det ikke går, som de håber på, vil han i stedet blive udlejet senere i transfervinduet.