Barcelona-spiller var på vej væk: Hansi Flick fik det stoppet
Hansi Flick har sat en stopper for spillerens afgang på transfervinduets sidste dag.
Tidligere i januar har der været rygter om, at Pablo Torre kunne være på vej til Bournemouth i Premier League, men det afviste han dog selv.
Han ville i stedet blive i Barcelona, hvor han selv så de bedste muligheder for at udvikle sig yderligere og få endnu mere succes.
Her på transfervinduets sidste dag har der igen været interesse for Torre. Fabrizio Romano skriver på det sociale medie X, at den portugisiske storklub FC Porto har været interesseret i at hente ham.
Denne gang var det dog ikke Torre selv, der afviste et skifte. Romano skriver nemlig, at Barcelonas træner Hansi Flick satte en stopper for det, da han ikke var interesseret i, at han skulle forlade klubben nu.