LIVE - Mest læste Barcalonanyheder

Morten Pedersen

Gode nyheder: Ter Stegen er i klar bedring

Den tyske målmand er i mere fremgang, end man havde regnet med på det her tidspunkt.

Tilbage i september blev den tyske målmand Marc-Andre Ter Stegen skadet i en kamp mod Villarreal, hvor han blev båret fra banen i store smerter.

Efterfølgende er Ter Stegen blevet opereret, og meldingerne gik dengang på, at han ikke skulle forvente at komme tilbage på banen for den spanske storklub mere i denne sæson.

Nu kommer Diario Sport dog med en opløftende melding. Mediet skriver nemlig, at Ter Stegens fremgang er meget bedre, end man havde forventet på det her tidspunkt, og han er også tilbage på træningsbanen, hvor han dog ikke træner sammen med resten af holdet.

Ifølge Diario Sport skulle Ter Stegen endda have meddelt trænerteamet om, at de kan regne med ham i maj. Hos Barcelona vil de dog være forsigtige med ham, men de udelukker dog heller ikke muligheden for, at målmanden kan være tilbage i kamp i slutningen af sæsonen.

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder