LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Yamal kan få hjælpende hånd af Real i Ballon d'Or-kapløb!

Det 17-årige fodboldfænomen Lamine Yamal kan blive den yngste Ballon d'Or-vinder siden brasilianske Ronaldo Nazario vandt prisen som 21-årig i 1997. Men Yamal kan dog få brug for en hjælpende hånd fra Real Madrid.

Det tyder på, at den prestigefyldte Ballon d’Or-pris der uddeles til verdens bedste fodboldspiller til september, kommer til at blive et slag imellem Lamine Yamal og Ousmane Dembélé.

De to vævre kantspillere har på hver deres måde haft en fantastisk 2024/25-sæson, og nu peger det velansete amerikanske erhvervsmedie Forbes således på, at Real Madrid kan hjælpe Lamine Yamal frem.

Årsagen skal findes i VM for klubhold, hvor Real Madrid tager imod PSG og Dembélé i semifinalen, og her peger de hos Forbes på, at Real altså vil kunne hjælpe Yamal ved at slå PSG ud af turneringen.

For udover at Dembélé har præsteret fænomenalt individuelt i forhold til antal mål og assists, så har franskmanden også vundet hele tre trofæer med PSG i løbet af 2024/25-sæsonen.

Dembélés favoritværdighed i forhold til Ballon d’Or-trofæet vil derfor ifølge Forbes stige betydeligt, hvis han også skulle formå at vinde VM for klubhold med Paris Saint-Germain.

Yamal vandt både La Liga og Copa Del Rey med Barca i år, og har udover fænomenalt spil og en god portion mål og assists også vundet både Golden Boy-trofæet og Kopa-trofæet.

De to talentpriser hæver således også det blot 17-årige fodboldfænomens aktie i forhold til Ballon d’Or-prisen, men 13. juli hvor finalen i VM for klubhold finder sted, kan altså blive afgørende. 
 

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Barcelonanyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder