Mest læste lige nu

Sådan er kampen i jagten på Zamora-trofæet

Før man kigger på tallene vil mange nok ikke pege på Marc-André Ter Stegen som en mulig kandidat til at vinde Zamora-trofæet, som uddeles til den keeper, der lukker færrest mål ind i La Liga. Men faktisk står Ter Stegen rigtig godt placeret til at vinde. Det afhænger dog ikke alene af ham selv.

Blot én spillerunde venter i La Liga og her er det netop Barcas modstander fra i går, Rayo, som Ter Stegen vil kigge mod efter Barcas afslutningskamp ude mod Sevilla. Tre keepere er pt. favoritter hvoraf Athletic Club-keeper Unai Simon står bed den største mulighed. Det afhænger nemlig af ham selv hvis han vil vinde.

En målmand skal have deltaget i mindst 28 kampe for at have en chance for at vinde Zamora-trofæet. Og netop det antal kommer Ter Stegen op på når han spiller mod Sevilla i sidste kamp. Som bekendt var Ter Stegen ude med en skade i en længere periode hvor Iñaki Peña fik lov til at stå, men den tyske keeper kan altså løbe med trofæet.

Overblikket
Unai Simón: 33 mål i 35 kampe. Koefficient 0.94
Ter Stegen: 26 mål i 27 kampe. Koefficient 0.96
Álex Remiro: 35 mål i 36 kampe. Koefficient 0.97

Som overblikket viser, så skal Ter Stegen altså holde målet rent mod Sevilla og håbe, at Unai Simon lukker mindst ét mål ind mod Rayo. Sker det, så vil Ter Stegens tal se bedre ud og han vil løbe med prisen. Til gengæld spillede Unai Simon ikke i denne runde. Han skal som minimum spille 60 minutter i den sidste kamp mod Rayo - ellers løber Ter Stegen med prisen.

Der er altså spænding til det absolut sidste forud for sidste spillerunde når man kigger på hvem der løber med Zamora-trofæet.

FC Barcelona