Barcelona er rolige trods konkurrence om drømmespilleren
Barcelona er ikke nervøse for, at deres drømmespiller ikke skulle vælge dem.
I sommerens transfervindue var det en offentlig hemmelighed, at Barcelona var meget interesseret i at hente Nico Williams, der havde spillet en fremragende EM-slutrunde for Spanien.
Barcelona lykkedes dog ikke med at hente den unge spanske landsholdsspiller, der i stedet valgte at blive i Athletic Bilbao og spille denne sæson.
Den spanske storklub er stadig interesseret i at hente Williams, men flere medier skriver, at de nu får konkurrence, da Bayern München også skulle have et godt øje til den spanske kantspiller.
Diario Sport skriver dog, at det ikke gør Barcelona urolige, da de ifølge mediet skulle vide, at spilleren selv foretrækker et skifte til dem.