Trods dårlig periode: Ledelsen i Barcelona bevarer tilliden
Selvom det ikke kører for Barcelona, er der stadig tillid til Hansi Flick.
Lørdag aften spillede Barcelona på hjemmebane mod Atletico Madrid, og her måtte hjemmeholdet gå fra banen uden point, da de tabte kampen med 2-1.
Barcelona har ramt en rigtig skidt periode i La Liga, hvor det nu kun er blevet til en enkelt sejr i deres seneste syv ligakampe, og det kan også ses på tabellen.
Lige nu ligger Barcelona nummer tre med to point op til Real Madrid og tre til Atletico Madrid, og de har endda spillet en kamp mere end de to Madrid-klubber.
Barcelona havde ellers et solidt forspring, men det har de sat over styr.
Selvom det går skidt i øjeblikket, så skriver det spanske medie Diario Sport, at klubbens ledelse stadig bevarer tilliden til den tyske træner Hansi Flick, og han er derfor ikke fyringstruet.