Barcelona skal træffe beslutning - Forhandlingerne kan ske i Saudi Arabien
Hvis Barcelona beslutter sig for at hente Joao Cancelo, kan der forhandles i Saudi Arabien.
Joao Cancelo er de seneste dage blevet sat i forbindelse med et skifte til Barcelona, fordi det ser ud til, at han er på vej væk fra Al Hilal.
Selvom det ikke virker til, at klubbens tyske træner Hansi Flick er så klar på den ide, så er det alligevel også som om, at historien ikke rigtig vil dø.
Det sidste nye fra Mundo Deportivo er nu, at Barcelona vil holde et internt møde, hvor de skal finde ud af, hvad holdningen er til at hente Cancelo til klubben. Det hele afhænger af, at Hansi Flick skal give grønt lys til at hente ham.
Hvis Flick går med til at hente ham, har Barcelona allerede en delegation i Saudi Arabien i forbindelse med den spanske Super Cup, og så kan de forhandle med Al Hilal.