Ingen kan lokke Barca-stjerne væk i januar
Barcelona henter den portugisiske back Joao Cancelo ind på en lejeaftale for resten af denne sæson fra den saudiarabiske klub Al Hilal, selvom han endnu ikke er officielt præsenteret som ny mand i den spanske storklub.
I morges kom der historier frem om, at Al Hilal i samme ombæring havde forsøgt at hente den rutinerede polske angriber Robert Lewandowski i Barcelona, så han skulle tage turen den modsatte vej.
Flere medier kunne dog berette, at Lewandowski takkede nej til den mulighed, da han ikke havde nogen interesse i at skifte til Al Hilal.
Fabrizio Romano skriver, at det ikke kun er Al Hilal, han ikke er interesseret i at skifte til. Det gælder for alle andre klubber fra Saudi Arabien, der har vist interesse for ham, og også klubber fra Europa, der skulle være efter ham nu her.
Han har nemlig overhovedet ingen planer om at forlade Barcelona nu. Han vil som minimum blive i klubben resten af denne sæson, som hans nuværende kontrakt også gælder for.