Barcelona er stadig i tvivl om Rashford
I sommerens transfervindue hentede Barcelona Marcus Rashford ind på en lejeaftale fra Manchester United, så han spiller hele denne sæson på lån hos den spanske storklub.
Det har længe set ud til, at han på ingen måde kunne have en fremtid hos Manchester United, men efter den engelske klub fyrede Ruben Amorim som manager, er der lagt op til, at han kan få en ny chance, hvis Barcelona ikke beholder ham.
Barcelona har en frikøbsklausul i aftalen, så Rashford kan købes fri for omkring 220 mio. kroner efter denne sæson, men det er stadig usikkert, om de vælger at benytte sig af den.
Blaugranagram skriver, at det ikke er udelukket, at Barcelona køber Rashford, og giver ham en permanent kontrakt, og det er en mulighed, de fortsat vil holde åben.
Den endelige beslutning omkring det vil dog først blive truffet, når de har set, hvordan situationen omkring ham udvikler sig de kommende måneder.