Barcelona streger flere angribere fra deres blok
Der er nok rigtig mange, der godt kunne tænke sig at vide, hvordan Barcelonas angreb kommer til at se ud efter denne sæson, men lige nu er det meste bare spekulationer.
Robert Lewandowskis kontrakt med den spanske storklub udløber til sommer, og selvom Barcelona har en option på yderligere en sæson med ham, så er det meget tvivlsomt, om de kommer til at benytte sig af den.
Der er derfor også en masse rygter om, hvem der evt. skal erstatte den polske angriber, hvis han forlader klubben, og der er rigtig mange angribere, der har været sat i forbindelse med Barcelona.
For nyligt skrev flere medier om, at Barcelona har droppet deres interesse i Juventus’ serbiske angriber Dusan Vlahovic, da de ikke har været imponeret over hans form på det seneste, og fordi han kræver for høj en løn.
Nu skriver Diario Sport så også, at Barcelona også streger AC Milans to angribere Christopher Nkunku og Santiago Gimenez fra listen. De er heller ikke længere interessante for spanierne.