Inden finalen mod Real Madrid: Hansi Flick har imponerende historik
I sommeren 2024 overtog Hansi Flick trænerjobbet hos Barcelona, og udover at vinde det spanske mesterskab i sin første sæson stod han også i to finaler med holdet.
Både finalen i den spanske Super Cup og finalen i den spanske pokalturnering blev vundet, og det var med til at fortsætte den tyske træners imponerende historik, når han står i en finale.
Hansi Flick har nemlig ikke prøvet at tabe en finale i sin trænerkarriere, og nu står han overfor endnu en, når han og Barcelona søndag aften skal spille mod Real Madrid i finalen i den spanske Super Cup.
Tyskeren har gennem sin karriere vundet 11 pokaler, og hvis han fortsætter den gode stime uden at tabe finaler, så venter nummer 12 altså i aften.
Barcelona tabte godt nok den seneste kamp mod Real Madrid med 2-1, men de har ellers haft godt styr på rivalerne, da de har vundet fire ud af de seneste fem indbyrdes opgør mod dem.