Roony har stor respekt i omklædningsrummet
Den unge svensker Roony Bardghji skiftede i sommer fra FCK til Barcelona, og den spanske storklub kunne nøjes med at betale omkring 20 mio. kroner for ham.
Prisen gjorde også, at forventningerne til Bardghji nok ikke var så store, men han har vist sig rigtig godt frem, når han har fået chancen, og har både bidraget med mål og assists. Han blev i går også indlemmet i førsteholdstruppen i den spanske storklub.
Det spanske medie Diario Sport skriver, at Bardghji i omklædningsrummet bliver anset som en meget professionel spiller med god disciplin af sine holdkammerater.
Der har været en del spekulationer om, at andre klubber skulle være interesseret i at hente ham ind på leje, men Roony er i sin drømmeklub, og Barcelona er også glad for ham, så der er ingen chance for, at han forlader klubben nu.
Selvom han står i skyggen af Lamine Yamal, er Bardghji glad for at være en del af holdet, og han griber chancen, hver gang han får den af Hansi Flick.