Lewandowski: Barcelona har noget helt unikt
Robert Lewandowski har gang i en rigtig fin sæson hos Barcelona, hvor han har tegnet sig for en del scoringer, og har spillet en stor rolle på holdet.
Lewandowski blev hentet til Barcelona i sommeren 2022, efter han havde været en sand målmaskine for Bayern München i en del sæsoner, og han har også tidligere spillet for Dortmund i Bundesligaen.
Det er altså tredje sæson, den rutinerede angriber er i gang med hos Barcelona, og han har fundet ud af, at der er noget meget unikt over den spanske klub.
- Jeg har spillet for store klubber, men Barcelona er noget andet. Spændingen omkring denne klub er unik. Følelserne er meget mere synlige. Bare ved at gå ned gennem gaden, kan man mærke dem. På dette tredje år føler jeg mig hjemme, siger Lewandowski.