Overvejer at afvise Barcelona: Livstidskontrakt er i spil
Siden sidste sommer har Barcelona været interesseret i Nico Williams, men det lykkedes ikke at hente ham i sommerens transfervindue, da han ville blive hos Athletic Bilbao.
Det betyder dog ikke, at Barcelona har droppet deres interesse i ham, og det kunne være en mulighed igen i det kommende transfervindue, da de ifølge flere spanske medier stadig viser interesse.
Der skulle dog også være interesse i Williams fra andre store klubber som Arsenal, Chelsea, Liverpool, Bayern München og PSG, men nu kunne det godt tyde på, at alle de interesserede klubber ender med en lang næse.
Tele Bilbao skriver nemlig, at Williams overvejer at afvise dem alle og skrive under på en livstidskontrakt med Athletic Bilbao. Det vil samtidig også betyde, at hans frikøbsklausul stiger markant.