To spillere har udsigt til mindre spilletid - Kan skifte i januar
To af Barcelonas spillere kan overveje at forlade klubben i januars transfervindue.
Ansu Fati har ikke haft den rolle hos Barcelona, som han havde håbet på i denne sæson, hvor det ikke er blevet til meget tid på banen, og han har også været ramt af en skade.
Det samme gør sig gældende for Eric Garcia, der også har været ramt af en skade, men faktisk fik en del minutter på banen inden da.
Nu begynder det generelt at gå fremad på skadesfronten hos Barcelona, og Diario Sport skriver, at både Fati og Garcia har fået at vide, at deres spilletid vil være meget begrænset nu, når hele holdet er til rådighed.
Den melding kan få betydning for dem begge her i januar, hvor der altså er mulighed for, at de forlader Barcelona.