Tidsplanen ser ud til at holde: Her forventes Dani Olmo tilbage
Da Barcelona for ikke så længe siden spillede mod Atletico Madrid, kom Dani Olmo på måltavlen, men i forbindelse med målet faldt han uheldigt ned på sin skulder, og blev ramt af en skade.
Olmo er tidligere blevet opereret i den samme skulder tidligere i hans karriere, og det var en operation, der holdt ham ude i to måneder. Denne gang gik de første meldinger på, at han slap for en operation, og at der var en forventet pause på en måneds tid.
Det står klart, at Olmo ikke kommer i kamp resten af året, men håbet hos Barcelona er, at han kan være tilbage, når de spiller den første kamp i 2026 mod Espanyol den 3. januar.
Mundo Deportivo skriver nu, at det går planmæssigt med Olmos genoptræning, og at han selv har en god fornemmelse. Så hvis han ikke bliver ramt af tilbageslag, tyder alt på, at en tilbagevenden til den kamp er meget sandsynlig.