Andreas Christensen hænger i en tynd tråd
Det er ikke sikkert, at Andreas Christensen er Barca-spiller ret meget længere.
Andreas Christensen har kontrakt med FC Barcelona indtil sommeren 2026. Men det må anses for tvivlsomt, om den danske forsvarer bliver hængende så længe i klubben.
Det meldes nemlig nu, at Deco har afbrudt forhandlingerne om en forlængelse af kontrakten grundet de vedvarende skadesproblemer, som plager spilleren.
Hvis ikke kontakten bliver forlænget, vil Barca nok kigge mod et salg. Enten er man en del af de fremtidige planer - eller også bliver man solgt for at tjene penge.
Sådan er de barske vilkår i international topfodbold.
Vi får se, om Andreas Christensen kan komme stærkt tilbage på banen indenfor de kommende måneder. Hvis det sker, er en fremtid i Barcelona ikke umuligt.