Stor overraskelse: Langtidsskadet Barca-spiller kan være tilbage hurtigere
Marc Ter Stegen kan muligvis være klar igen tidligere, end man havde regnet med.
Det er ved at være et par måneder siden, Barcelonas tyske målmand Marc Ter Stegen blev ramt af en alvorlig knæskade i en kamp mod Villarreal.
De første meldinger gik på, at målmanden ville komme til at sidde ude i resten af sæsonen, men det viser sig nu, at han måske kan komme hurtigere tilbage.
Spanske medier skriver nemlig, at den tyske målmand er begyndt med en meget innovativ stamcellebehandling, som gør det muligt for sportsfolk at starte deres belastningsarbejde hurtigere.
Dermed kan Ter Stegen accelerere alle trin i hans restitution, og det kan derfor være muligt, at han kan være tilbage igen allerede i april.