På trods af skade: Stadig interesse for Barcelona-spiller
Ansu Fati har ikke leveret det i Barcelona i denne sæson, som man havde håbet på, da han i sommer vendte tilbage til klubben efter endt lejeaftale i Brighton.
Han har ikke fået voldsomt meget spilletid, og derfor var det forventet, at han ville forlade klubben til januar, enten på en ny lejeaftale eller et salg.
Lige nu er Fati dog ude med en skade, og det har ifølge flere medier fået et skifte i januar til at gå i vasken, da det har fået både Barcelona og Fati til kun at fokusere på at komme over skaden.
Jose Mourinho havde angiveligt også vist interesse i at hente Fati til Fenerbahce, men den interesse skulle dog være kold nu, efter han blev skadet.
Sevilla har i noget tid været meldt interesseret i Fati, og det spanske medie Sport skriver, at de stadig viser interesse på trods af skaden. Klubbens træner Garcia Pimienta tror på, at han kan få Fati tilbage på et højere niveau, men ifølge mediet skulle klubbens ledelse dog være lidt mere afventende.