LIVE - Mest læste Barcelonanyheder

Patrick Andersen

UEFA klar med hammeren: Barcelona bryder regler igen

Barcelona leverede en stærk sæson i Champions League 2024/25, hvor klubben nåede semifinalerne, inden Inter satte en stopper for det catalanske holds drømme om endnu en europæisk titel.

Men udsigterne til lignende succes i næste sæson ser nu væsentligt mere dystre ud, efter at Barcelona ifølge The Times endnu engang har overtrådt UEFA’s regler for Financial Fair Play.

I 2024 måtte Barcelona betale en bøde på 500.000 euro efter det første brud på de økonomiske regler, men da dette er anden gang på blot to år, ventes UEFA at slå hårdere ned. Ifølge rapporten risikerer klubben enten at få reduceret truppens størrelse til næste sæsons Champions League, eller at starte turneringen med et pointfradrag.

En trupbegrænsning vil konkret betyde, at cheftræner Hansi Flick ikke vil kunne råde over de normale 25 spillere, men i stedet et mindre antal, hvilket naturligt vil begrænse mulighederne i turneringen markant.

Barcelona har længe kæmpet med store økonomiske problemer, hvilket også tidligere har haft betydelige konsekvenser. Således lykkedes det kun akkurat at registrere Dani Olmo og Pau Victor i januar på grund af klubbens finansielle vanskeligheder.

Også Premier League-klubberne Chelsea og Aston Villa har ifølge samme rapport overtrådt UEFA’s FFP-regler, men da dette er deres første forseelse, vil deres straffe blive mildere end Barcelonas.

UEFA ventes at komme med yderligere detaljer omkring sanktionerne i de kommende uger.

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder