Deco: Han er en top vintersigning – Vi har brug for ham
Ronald Araujo har været gennem en svær periode, da han har haft nogle personlige og mentale udfordringer, og derfor ikke havde været i kamp for Barcelona siden kampen mod Chelsea i Premier League.
Han har også fået lov af Barcelona til at have noget tid væk fra træningsbanen, så han kunne passe lidt på sig selv, og her vendte han tilbage igen mellem jul og nytår.
Forsvarsspilleren var tilbage i truppen i finalen i den spanske Super Cup mod Real Madrid, hvor han også fik de sidste par minutter på banen, og klubbens sportsdirektør Deco betegner ham nu som en ny signing.
- Ronald Araujo er en top vintersigning. Vi stoler på ham. Når han er bedst, er han en essentiel spiller for os. Et hold har brug for sin anfører. Det handler ikke kun om at spille, det handler også om ånd, lyder det fra Deco.