Agent om Fati: Han bør spille mere
Ansu Fati har ikke haft den store succes hos Barcelona, efter han vendte tilbage til klubben forud for denne sæson, da han havde været på leje i Brighton.
Det er ikke meget spilletid, det er blevet til, og i løbet af januars transfervindue var der interesse for ham fra andre klubber, men han valgte angiveligt selv at blive i Barcelona.
Efterfølgende har Fati slet ikke været i truppen i de fleste af kampene, og det er tydeligt at se, at han slet ikke indgår i planerne hos Hansi Flick.
Nu kommenterer Fatis agent Jorge Mendes på spillerens situation, og han mener i hvert fald, at han bør have mere spilletid.
- Ansu har allerede vist sine evner, og nu burde han spille mere. Det er kompliceret at få spilletid i Barcelona, lyder det fra Jorge Mendes.