Barcelona kæmper med engelske storklubber om brasiliansk stjerne
I januar 2022 hentede Newcastle den brasilianske midtbanespiller Bruno Guimaraes i den franske klub Lyon, og siden da har han været en stor profil for den engelske klub.
Brasilianerens præstationer har været rigtig gode, og det har også været medvirkende til, at der er andre store klubber, der har fået øjnene op for den nu 27-årige spiller.
Tidligere har Manchester City været nævnt som meget interesseret i ham, mens også Arsenal har været nævnt. Nu skriver Caught Offside så også, at Barcelona har meldt sig ind i kampen om den brasilianske midtbanespiller.
Mediet skriver også, at det forventes, at Newcastle godt kunne være interesseret i at sælge, da de vil bruge energien på at beholde Alexander Isak i stedet for, men det bliver helt sikkert ikke billigt at købe Guimaraes.