Stjerneagent garanterer: Han skriver under på ny aftale!
Der er ikke nogen tvivl om, at Barcelona-stjernen kommer til at skrive under på en ny kontrakt.
I går aftes havde vi nyheden om, at Barcelonas ledelse skulle mødes med Lamine Yamals agent Jorge Mendes, mens de er i Lissabon, hvor Barcelona i aften skal spille mod Benfica i Champions League.
Det møde skulle finde sted enten i går aftes eller i dag, blev det beskrevet i spanske medier, og nu ved man, at parterne mødtes i aftes for at diskutere en ny kontrakt til Lamine Yamal.
Efterfølgende var der også god stemning, da Jorge Mendes mødte pressen, og her kom han med en garanti om, at Yamal selvfølgelig kommer til at skrive under på en ny kontrakt.
- Lamine Yamal vil helt sikkert skrive unde på en ny aftale med Barcelona. Det er garanteret. Vi talte kun om Lamine i dag, og han bliver her med en ny kontrakt, lød det fra Mendes.