Flick overrasker: Han kan få spilletid i morgen
Barcelonas træner Hansi Flick mener, at Joao Cancelo kan få spilletid i morgen.
Joao Cancelo blev i går officielt præsenteret som ny spiller for Barcelona, der har hentet ham ind på en lejeaftale for resten af denne sæson.
Han er hentet i Al Hilal i Saudi Arabien, hvor der ikke var meget spilletid at hente det sidste halve år, og derfor har sportsdirektør Deco også udtalt, at Cancelo nok ikke kommer til at være med i Barcelonas kommende kamp mod Racing Santander i Copa Del Rey, da han lige skal lidt i gang igen.
I dag havde klubbens træner Hansi Flick så pressemøde forud for pokalkampen, og meldingen fra ham var lidt en anden. Han kan godt se, at Cancelo kommer til at få spilletid i morgen.
- Jeg tror, han kan spille nogle minutter i Santander. Vores tanke er, at han kan få nogle minutter, lyder det fra den tyske træner.